Velkommen til Det Skrevne Ord


Her får du 100 % manuel transskribering og korrekturlæsning af allerhøjeste kvalitet.

Her får du


Transskribering


Jeg tilbyder 100 % manuel transskribering.

Det er din garanti for en transskribering af allerhøjeste kvalitet med en stemmedifferentiering, korrekt talegengivelse og tegnsætning, der er helt i top.


Korrekturlæsning


Jeg tilbyder korrekturlæsning med øje for detaljen i teksten. Når jeg korrekturlæser din tekst, er du således garanteret en tegnsætning, stavning og sætningsstruktur, der står snorlige.

Hjertelig velkommen til Det Skrevne Ord

– stedet, hvor ordet bliver taget alvorligt, og enhver opgave mødes med oprejst pande.


Hos Det Skrevne Ord er den personlige service i højsædet, da jeg, Josefine, står som ene kvinde bag foretagenet og dermed har fingeren på pulsen i hver eneste opgave, jeg står overfor. 

 

Hos Det Skrevne Ord trækkes der på høj faglighed og skarp ekspertise inden for sprog, kommunikation og korrektur ved enhver opgave, der kastes min vej. Det er derfor dét samt mine snorlige sprogkundskaber, du er garanteret, når du vælger mig og Det Skrevne Ord til at løse din opgave.

 

Jeg lever og ånder for det skrevne ord, og derfor tilbyder jeg transskribering og korrekturlæsning af såvel små som større projekter. Det Skrevne Ord har ordet i sin magt, og derfor er der ingen opgave, der er hverken for lille eller stor til, at jeg kan eller vil løse den.

Hvorfor vælge Det Skrevne Ord?


Skræddersyet service af høj kvalitet

Når du vælger Det Skrevne Ord til at løse din opgave, er du sikret en service og udførelse af allerhøjeste kvalitet. Ethvert forløb skræddersys og tilpasses netop dig og dine behov, så du er sikret et resultat, der lever op til dine forventninger.


Personlig service


Hos Det Skrevne Ord er den personlige service altid i højsædet, og jeg bestræber mig på at behandle enhver henvendelse som sin egen. Dén service er du garanteret, da jeg sidder som ene kvinde bag Det Skrevne Ord og dermed har fingeren på pulsen i hver enkelt opgave.


Uforpligtende tilbud


Du kan til enhver tid henvende dig til Det Skrevne Ord med henblik på at få et uforpligtende tilbud og sparring på din opgave. Jeg går derfor altid gerne i dialog, så vi kan finde den bedst tænkelige løsning for netop din opgave og forløbet derfor.

Sidder du med en lydfil, du bare gerne vil have ned på skrift, så du kan komme videre med det, du egentlig skal, så er det her, du skal hive fat i mig og udnytte mine transskriberingsevner.


Mine tastefristede fingre elsker dansen hen over tastaturet. Følelsen, når flowet bare flyder, og fingerspidserne finder rytmen, er kort sagt noget af det bedste, jeg ved. Derfor har jeg gjort det til min fineste opgave at kunne nedfælde dine indtalte ord i nogenlunde raketfart, så du hurtigt og nemt kan arbejde videre med det auditive input, der er baggrund for dit givne projekt.


Vælger du transskribering igennem Det Skrevne Ord, får du 100 % manuel transskribering og dermed en tegnsætning, sætningsstruktur og stemmedifferentiering, der er helt i top. Mine sprogkundskaber rækker til det meste, og du vil derfor altid kunne forvente en høj kvalitet i det stykke arbejde, jeg leverer.

Sidder kommaet, som det skal; skal ordene skrives i et eller to, og hvordan er det nu lige med præsens-r? Ja, reglerne for det danske sprog er mange, men for os, som er nørder i det skrevne ord, er det rent guf for fingrene at få lov til at stikke dem ned i grammatikken.


Derfor vil jeg med stor glæde og faglig stolthed påtage mig opgaven at læse korrektur på den tekst, du måtte sidde med. Det kan være, du står med din afsluttende studieopgave i hånden, som lige skal have en sidste gennemlæsning af et eksternt sæt øjne inden aflevering. Det kan også være, at det er dig, der har ansvaret for, at årsrapporten i den virksomhed, du er ansat i, står snorlige inden publicering. Det kan såmænd også være noget helt tredje.


Uanset typen af tekst, du måtte sidde med, sidder jeg klar med et skærpet blik og korrekturfriske fingre, så dit tekstarbejde kan fremstå skarpt og fejlfrit inden fx publicering eller aflevering.


Enhver henvendelse til Det Skrevne Ord er hjertelig velkommen, så hiv endelig fat i mig enten via mail, telefon eller kontaktformularen nederst på siden. Ønsker du evt. en anden service, hvad angår det skrevne ord end transskribering og korrekturlæsning, går jeg gerne i dialog med dig derom. Jeg vil glæde mig meget til at høre fra dig og til, at jeg forhåbenligt kan hjælpe dig videre i den proces, du står midt i.

Kontakt Det Skrevne Ord

Jeg sidder altid klar ved tasterne til at hjælpe dig, så tøv ikke med at række ud, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud, en afklaring vedr. en opgave eller noget tredje.